Fælles triatlon for 6. til 9. årg. 2022 

Lige efter den fælles lejrtur for den yngste halvdel af Elise Smiths Skole, var det nu en anderledes fælles oplevelse, der ventede den ældste del af skolen.

Årets triatlon med først svømning i Gellerup Badet, efterfulgt af to runder om Brabrand Sø på cykel, for til sidst at løbe en god strækning blev afviklet torsdag d. 6. oktober. En mulighed for at prøve sine fysiske og mentale grænser af, som blev flot fulgt op af de unge mennesker.

På Elise Smiths Skole forsøger vi konstant at styrke trivselen. Blandt andet tror vi på, at initiativer der styrker den gode oplevelse ved at være en del af et fællesskab tilgodeser en god trivsel. 

Den fælles triatlon skriver sig ind i denne historie. Et fysisk aktivt liv fremmer velvære og trivsel og det var en fornøjelse at se de unge mennesker tage udfordringen op og give den gas på denne smukke oktoberdag.

Tak for indsatsen!