Elise Smiths Skoles SFO afholder fodboldturnering
Traditionen tro spilles der fodbold på Elise Smiths Skole arrangeret af SFO´en her i maj. Og denne gang er det 21. gang turneringen afvikles, hvor pokalerne overrækkes til byens privatskolers SFO´er.
Børn fra Elise Smiths, Sankt Knud, Interskolen og Laursen deltager, og spændingen og kampen om resultaterne er mindst lige så intens som i superligaen i år. Blandede hold med piger og drenge fra 0. – 1. – 2. – 3. og 4. årgang spiller mod hinanden, og i år har ca. 550 fodboldspillere været i fuld gang i ugens løb – formidabelt.
Tænk sig … et skønnet gennemsnit gennem de 21 år på 350 børn, giver ca. 7500 børn, der har spillet SFO fodbold på Elise Smiths Skole, og måske tallet er endnu større?
Det er et arrangement, som kun kan blive en stor oplevelse for børnene, fordi skolerne og forældrene bakker trofast op. Vi glæder os allerede til at se jer igen næste år.