6. årgang arbejder med musical og besøger i den forbindelse H.C. Andersen museet i Odense.
Hvert forår arbejder 6.a og 6.b og den nye 6.c sammen om at stable en musical på benene, som bliver vist for forældrene på Teater Filuren ved Musikhuset.
I år arbejdes der på et H.C Andersen musical tema og vi har været så heldige, at vi alle på 6. årgang fik mulighed for at besøge det nye HCA museum i Odense.
Et fantastisk sted med nok gamle eventyr og gamle papirklip men med en meget moderne præsentation og ditto formidling i meget flotte rammer – alt sammen i allerhøjeste kvalitet. Vi havde en virkelig god dag, hvor fundamentet blev yderligere forstærket, således at “Snedronningen” nu står med nogle lidt mere sikre ben.