Stor opmærksomhed på den første dag. Vi er i fuld gang – socialisering, dannelse og læreprocessor bobler i skøn forening med lidt usikkerhed og store forventninger

Den første uge i det nye skoleår er netop gået, og det er altid en helt special uge med højt humør og gensyn af velkendte klassekammerater samt et nysgerrigt hej til nye.

Helt særligt er tirsdagen, hvor vi siger velkommen til en helt ny årgang – 0.årgang. Skolens ledelse tog først imod børn og forældre og senere blev det endelig 1. årgangs store øjeblik, hvor de skulle ud og tage imod de nye elever på Elise.

Først en sang og derefter fik 0. årgang følgeskab til de nye klasselokaler – rammen for alt det nye som nu skal til at ske for 0. klasse.

Sang, leg, følgeskab og hjælpsomhed er vigtige ingredienser i en succesfuld skolestart, og senere på året vil de to nye 0. klasser få hver sin 5. klasse som nye venskabsklasser og skolevenner.

Konceptet omkring skolestart har vi rigtig gode erfaringer med og vi glæder os til at lære de nye børn at kende, og vi glæder os til det nye skoleår.

Velkommen til især nye – men selvfølgelig også til gamle