6.c har været på studietur til København
6.c er jo vores nystartede klasse, hvor alle eleverne er nye for hinanden. Lejrskole og studieture er udover at være et vigtigt værktøj i den faglige undervisning, jo selvsagt også et vigtig aktiv i forhold til at skabe et godt kendskab til hinanden og et godt sammenhold i klassen. Turen var særdeles vellykket.
Udover en rundvisning af en lokal folketingspolitiker på Christiansborg, oplevede klassen også en anden måde at leve sit liv på. Steen fra gadens stemmer fortalte om hjemløshed, og Christiania blev også besøgt. Havnerundfart og Rosenborg slot samt fællesspisning i Folkehuset Absalon fik også et “checkmark”.
På den Blå Planet blev der dissekeret blæksprutter og lært om evolution og havets liv, og et besøg i tivoli blev også presset ind i programmet. Alt sammen til klassens store fornøjelse.