Et år er gået, og i dag har vi fejret skolens 201 års fødselsdag 🫶🏽

Sidste år var jo en helt særlig fødselsdag, som selvfølgelig også blev fejret ganske særligt, som det fine jubilæum som det jo var.

I dag står vi på skuldrene af 201 års skolegang i Elise Smiths Skole regi, og det blev også i år fejret på meget fornem vis!

 Taler blev holdt af både vores skoleleder Winnie Hooge og af elevrådet. Disse taler handlede fortrinsvis om det nære og lidt lille fællesskab, som vi værner så meget om på Elise. 

Et tilbagevendende og meget vigtigt punkt på skolens fødselsdag er dog afsløringen af modtageren af de penge som det tidligere sponsorløb indbragte.
Og i år går pengene til “Læger uden grænser”, og der kan man roligt sige, at de næsten 43.000 kr går til at støtte det store fællesskab, hvor “Læger uden grænser” hjælper med livsvigtige opgaver overalt i verdenen.