6. årgang – musical 2025
Årets musical på 6. årgang “Glemmer du, så husker jeg” blev 5. juni spillet for fulde huse på Teater Filuren, MusikHuset.
I år satte musicalen fokus på de mennesker omkring os, som lider af demens, og på hvordan musikken kan hjælpe os med at se tilbage på vigtige tidspunkter gennem et helt liv.
Musicalen, som er skrevet og tilpasset af lærere og elever i fællesskab, indeholdt en masse sang, dans og drama – og ikke mindst en masse følelser.
Eleverne var selv med til at udvikle scener, øve replikker og skabe de farverige kulisser, som gav liv til den fantasifulde og rørende historie.
Det var en ganske særlig dag og aften, som ikke kun markerede en flot præstation, men også det sammenhold og den kreativitet, der lever på 6. årgang.
