Forårskoncert 🍃🎼

Der var for alvor forår i luften, da 3.–5. årgang, skolens kor og vores elevband inviterede indenfor i Musikhusets Lille Sal til årets forårskoncert 🌿

Forårskoncerten er med til at styrke skolens praktisk-musiske profil og har til formål at give et nuanceret indblik i musikundervisningen, hvor der både arbejdes med musiknumre og forskellige musikaktiviteter 🎸🥁

Gennem musikken får børnene mulighed for at udtrykke følelser, tanker og historier og ikke mindst opleve glæden ved at skabe noget sammen.

Der var store bifald undervejs, men vi skal selvfølgelig også hylde dem, der har muliggjort denne fine forårskoncert – vores kompetente og passionerede musiklærere 🎶

En KÆMPE tak til Anders, Isabella, Jonas, Lars, Susanne og Søren. I er vores helt egne rockstars❤️‍🔥😎🤘🏽