En fantastisk uge i Eliselund 
I uge 41 summede skolen af liv og kreativitet, da vi forvandlede den til byen Eliselund – et sted fyldt med oplevelser for både store og små. Eleverne i 0.-9. klasse har i fællesskab haft ansvaret for både planlægning og drift af byens mange tilbud, herunder madboder, værksteder og aktiviteter 




Alle værksteder og butikker var således bemandet med elever, som var blandet på kryds og tværs, således at vi endnu engang fik en god oplevelse med at lære hinanden bedre at kende.
Måske vigtigst af alt blev der taget hensyn til hinanden i Eliselund. Især de store elever var rigtig gode til at inddrage de mindre elever i arbejdet.
I al sin enkelhed: Sammenhængskraft der styrker dannelsen og fællesskabet på Elise Smiths Skole.
Inden efterårsferien havde vi fornøjelsen af at byde gæster velkommen i vores lille by. Tak til alle, der lagde vejen forbi og var med til at gøre Eliselund til noget helt særligt 
Vi ønsker jer en rigtig god efterårsferie! 